Udlejning af villa

Gode råd til villa udlejning
Se vores udlejningsproces

Vi udlejer alle boliger, også din

Skal du bruge hjælp til udlejning af villa eller hus? Så er der flere måder at gribe det an på. Først skal du tage stilling til om du selv vil stå for alt eller om du vil benytte en mægler med speciale i villa udlejning, enten til hele, eller dele af processen.

Når en villa udlejes, indebærer det blandt andet:

Markedsføring
Villaen markedsføres via de specifikke og målrettede kanaler, for at ramme de rette lejeprofiler. Dette aftales altid individuelt.
Dialog med potentielle lejere
Besvare henvendelser og skelne mellem seriøse, useriøse, gode profiler og mindre gode profiler.
Fremvisning af villa
Fremvise for potentielle lejere – det kan være alle dage i ugen og på ydertidspunkter.
Udarbejde lejekontrakt
Udarbejdelse af lejekontrakten – med eventuelle tilføjelser fra lejer og udlejer.
Betalingsoverblik
Håndtere depositum og huslejeindbetalinger samt sikre at det er modtaget rettidigt.
Indflytningssyn
Lave indflytningssyn hvor standen i lejemålet dokumenteres skriftligt og der tages billeder af alt
Dialog med lejer
Besvare spørgsmål fra lejer undervejs i forløbet.
Håndtering af udfordringer
Håndtere eventuelle udfordringer i lejemålet undervejs. Her skal i øvrigt skelnes mellem lejers og udlejers vedligeholdelsespligt.
Forbrugsregnskab
Hvis forbrug betales aconto, har lejer krav på et årligt forbrugsregnskab.
Udflytningssyn
Foretage udflytningssyn hvor der skal tages stilling til om lejer skal hæfte for arbejder i lejemålet.
Depositum
Tilbagebetaling af depositum hvis parterne er enige.
Efterspil
Eventuelt efterspil omkring depositum og misligholdelse i lejemålet.
Hvis du har tid, lyst og de rette kompetencer til at varetage ovenstående, er du godt klædt på til at udleje villaen.

Hvis du hellere vil lade et professionelt udlejningsfirma håndtere hele din villaudlejning, eller dele af ovenstående, står LejeMægleren klar til at hjælpe. Vi har et stort netværk af professionelle lejere som skal bruge villaer til leje i hele Danmark. Lejerne er typisk udlændinge, som bliver udstationeret til Danmark i en tidsbegrænset periode, og vi samarbejder med diverse virksomheder, ambassader og organisationer og hjælper deres ansatte med at finde den rigtige villa, rækkehus eller lejlighed.

Skal jeg istandsætte inden min villa udlejes?

Der er ingen faste retningslinjer i forhold til istandsættelse men vi anbefaler altid at man maler vægge, lofter og fodpaneler. På den måde fremstår villaen mere attraktiv og man er sikker på at få leveret det tilbage i samme stand. Hvis villaen udlejes ”som beset” må man forvente at få det tilbage i samme stand, med forbehold for almindeligt slid og ælde. Vi tager naturligvis altid en dialog med udlejer omkring dette og vejleder individuelt.
Møbleret eller umøbleret?
Når man står foran en mulig villa udlejning, kan man enten tømme huset eller tilbyde boligen møbleret. Ved udlejning af fuldt fuldt møbleret villa, skal man forvente at lejer kan komme med en kuffert i hånden og flytte ind. Dvs. at der skal være alt basalt inventar:
Spisebord og stole
Senge
Klædeskab
Køkkenredskaber
Service
TV
Sofa
Håndklæder og sengetøj
Derudover er det en fordel med en simpel møblering i nordisk stil, da det appellerer bredest. Omvendt oplever vi også andre præferencer fra andre verdensdele, så det er svært at lave en facitliste omkring.

Der findes lejere til både møbleret og umøbleret men hvis man udlejer villaen i mindre end et år, er det typisk en fordel at udleje villaen møbleret. Omvendt er der størst marked for umøblerede villaer i perioder som strækker sig fra 2 år og opefter.

Hvis du ønsker sparring eller rådgivning omkring udlejning af villa, er du velkommen til at skrive eller ringe og vi tager en dialog omkring din konkrete sag.

Skal vi tage en snak? 

I et marked hvor gode råd kan være dyre, sætter vi en ære i at hjælpe 
private udlejere med hele udlejningsprocessen fra A-Z.
Vi tager gerne en uforpligtende snak med dig!

Vi er medlem af

databasecogflagenterlicensebookusersstorephone-handsetcalendar-fullspell-checkchart-barsbullhorncheckmark-circlesort-alpha-asc linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram