Hvorfor ikke bare gøre det selv?

02/06/2020

Efter at have beskæftiget mig med boligudlejning i en lang årrække, valgte jeg at stifte LejeMægleren.

Det rette match

Jeg har gennem årene set en masse udlejninger gå som planlagt men desværre også det modsatte. Den primære årsag til dette er manglende dokumentation, fejlbehæftede lejekontrakter og slet og ret et ”mismatch” mellem lejer og udlejer. Når man udlejer sin bolig, skal man, i mange tilfælde, selv benytte den på et senere tidspunkt. Derfor er det vigtigt hvem der flytter ind og vigtigt at hele processen bliver håndteret korrekt.

Det er også min erfaring at udlejere undervurderer hvor meget arbejde der er forbundet med at udleje en bolig samt at administrere den undervejs. For at give et indblik i dette kan jeg kort beskrive nogle af de punkter som skal berøres i en udlejningsproces:

  • Markedsføring, herunder oprette annonce, tage billeder, lave beskrivelse mm.
  • Besvare henvendelser og skelne mellem seriøse, useriøse, gode profiler og mindre gode profiler
  • Fremvise for potentielle lejere – det kan være alle dage i ugen og på ydertidspunkter
  • Udarbejde lejekontrakt – med eventuelle tilføjelser fra lejer og udlejer
  • Håndtere depositum og sikre at dette er modtaget rettidigt
  • Lave nøgleudlevering og eventuelt indflytningssyn hvor standen i lejemålet dokumenteres skriftligt og der tages billeder af alt
  • Besvare spørgsmål fra lejer undervejs i forløbet
  • Håndtere eventuelle udfordringer i lejemålet undervejs. Her skal i øvrigt skelnes mellem lejers og udlejers vedligeholdelsespligt
  • Hvis forbrug betales aconto, har lejer krav på et årligt forbrugsregnskab.
  • Evt. foretage udflytningssyn hvor der skal tages stilling til om lejer skal hæfte for arbejder i lejemålet.
  • Tilbagebetaling af depositum hvis parterne er enige
  • Eventuelt efterspil omkring depositum og misligholdelse i lejemålet.

Vil du leje med mig?

Det er min mission alle udlejere skal kende til den mulighed der ligger lige for. En mulighed som betyder at LejeMægleren håndterer alt det ovenstående, så udlejer og lejer får den bedst mulige oplevelse.

Jeg kan ikke garantere et forløb uden bump på vejen, men jeg kan love at gøre mig umage i alle processer for at sikre et gnidningsfrit forløb.

Rasmus Jakobsen
Forfatter af dette indlæg

Skal vi tage en snak? 

I et marked hvor gode råd kan være dyre, sætter vi en ære i at hjælpe 
private udlejere med hele udlejningsprocessen fra A-Z.
Vi tager gerne en uforpligtende snak med dig!

Vi er medlem af

licensecheckmark-circlesort-alpha-asc linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram